TOP
Det sker på Fyn

På tur i rosenmarkerne

Selvom Rosenfestivalen er aflyst i år, er der stadig mulighed for at nyde smukke fynske roser.

Grønløkke Planteskole inviterer nemlig på guidet tur med rosengartneren hver torsdag i juli måned. Her kan du få en smagsprøve på deres mere end 1.000 rosensorter og få et par tips med hjem til din egen rosendyrkning. Der er desuden mulighed for at købe roser med efter rundvisningen.

Rundvisningen er gratis og kræver ingen forhåndstilmelding. Den foregår torsdag den 2. juli, 9. juli, 16. juli, 23. juli og 30. juli. Alle dage fra kl. 14 til ca. 15.30.

Adressen på Grønløkke Planteskole er Huggetvej 94, 5450 Bogense.

Læs mere på Rosenfestivalens facebookside.

Foto: Rosenfestivalen