TOP
Det sker på Fyn

Magiske Dage nærmer sig

I dag kl. 10 blev det fulde program for Magiske Dage i Odense offentliggjort. Så nu er det tid til at kridte kostene, støve troldmandskapperne af og få styr på, hvad dette års magiske rundtur skal byde på. Billetsalget går igang mandag den 16. september kl. 10. Det kan anbefales at sidde klar ved tasterne!

Festivallen, der oprindeligt blev kendt som Harry Potter festival og begyndte som en hyldest til J. K. Rowlings troldmandsunivers, måtte sidste år justere konceptet og ændre navn pga. krav fra rettighedshaverne. Men magien er stadig intakt, og mængden af oplevelser og arrangementer er ikke blevet mindre.

Magiske Dage løber af stablen i sidste del af efterårsferien, fra den 17. til den 19. oktober.